Chardonnay er en af verdens mest kendte hvidvinsdruer, men også en af de druer, der kan være sværest at beskrive entydigt.
Druen kan være rank, citruspræget og mineralsk. Den kan også være fyldig, cremet og præget af moden frugt, nødder og diskrete noter fra egetræsfade. Druen fungerer desuden både til stille hvidvin og som en vigtig del af nogle af verdens bedste mousserende vine.
Hos Egehøj Vin finder du Chardonnay-druen fra både Pfalz i Tyskland og Piemonte i Italien. Vinene viser på hver sin måde, hvordan voksestedet og vinmagerens arbejde former druens udtryk.
Chardonnay Vom Quarz fra Weingut Egon Schmitt er en kraftfuld og mineralsk udgave fra Pfalz, hvor fadet giver dybde og struktur snarere end et markant smagspræg.
Chardonnay Francesco fra Fratelli Novara kommer fra Piemonte og viser en anden side af druen med moden frugt, fylde og en behagelig afrundet struktur.
Forskellene mellem de to vine skyldes ikke kun producenten. Klimaet, jorden, druernes modenhed og arbejdet i vinkælderen har alle stor betydning for, hvordan den færdige Chardonnay kommer til at smage.

Hvad er Chardonnay?
Chardonnay er en grøn druesort med sin historiske forankring i Bourgogne i Frankrig. Her bruges den til nogle af verdens mest berømte hvidvine, men druen dyrkes i dag i næsten alle betydende vinlande.
Druesorten findes blandt andet i:
- Frankrig
- Tyskland
- Italien
- USA
- Australien
- Sydafrika
- Chile
- New Zealand
Druens store udbredelse skyldes ikke kun dens popularitet. Chardonnay kan tilpasse sig mange forskellige klimaer og jordbundstyper og er samtidig meget modtagelig over for vinmagerens valg.
Det betyder, at Chardonnay ikke har ét fast smagsudtryk. Den fungerer nærmere som et lærred, hvor voksestedet og produktionen bliver tydelige i den færdige vin.
To forskellige udtryk for Chardonnay
De Chardonnay-vine, du finder hos Egehøj Vin, kommer fra to europæiske vinområder med forskellige traditioner og vækstbetingelser.
Fra Pfalz
Pfalz er et af Tysklands varmeste og mest solrige vinområder. Samtidig kan kølige nætter og kalk- og stenholdige vinmarker hjælpe druerne med at bevare syre og friskhed.
Hos Weingut Egon Schmitt fremstilles “Vom Quarz” på druen og har fokus på både mineralitet, struktur og balance. Vinen har mere kraft end en helt let og ståltankslagret Chardonnay, men fadet bruges som en del af vinens opbygning frem for som et dominerende smagselement.
Det giver en Chardonnay, der både kan drikkes uden mad og ledsage fisk, lyst kød, svampe og retter med cremede saucer.
Fra Piemonte
Piemonte forbindes især med røde druer som Nebbiolo og Barbera, men Chardonnay trives også på områdets bakker og ler- og kalkholdige jorde.
“Francesco” fra Fratelli Novara viser en mere moden og afrundet side af druen. Her er frugten tydelig og frisk, mens vinens fylde gør den velegnet til både fisk, fjerkræ og mere smagfulde pastaretter.
De to vine viser, hvorfor det ikke giver mening blot at spørge, hvordan Chardonnay smager. Man må også spørge, hvor den kommer fra, og hvordan den er fremstillet.
Hvordan smager Chardonnay-druen?
Der findes ikke én bestemt Chardonnay-smag. Frugtens karakter afhænger især af klimaet, voksestedet og druernes modenhed.
Fra kølige områder
I køligere vinområder vil vinen ofte have en frisk og præcis stil med smag og duft af:
- citron og lime
- grønne eller gule æbler
- pære
- hvide blomster
- kridt, kalksten eller våd sten
Vinene har typisk en tydelig syre, moderat alkohol og en relativt stram struktur.
Chablis i det nordlige Bourgogne er det klassiske eksempel, men samme friske og mineralske udtryk kan også findes i dele af Tyskland og i højtliggende vinmarker andre steder i verden.
Fra varmere områder
Når druen dyrkes i et varmere klima, bliver frugten typisk mere moden. Her kan vinen få noter af:
- fersken og abrikos
- moden pære
- melon
- ananas og anden tropisk frugt
- honning eller modne citrusfrugter
Vinene bliver ofte rundere og mere fyldige. En flaske fra et varmt område behøver dog ikke være tung. Højde, kølige nætter, kalkholdig jord og et tidligt høsttidspunkt kan hjælpe med at bevare friskhed og syre.