Om Egehøj

Historien om Egehøj Vin er en fortælling om tålmodighed – eller mangel på samme. Siden 2018 har vi arbejdet med at dyrke vin selv. resultatet – tja, det er vist til diskussion. Men det går fremad, og det er sjovt og lærerigt. Mens vi arbejder på at producere en rigtig god dansk vin, har vi valgt at importere europæisk kvalitetsvin. 

Italien, Frankrig og Tyskland

600 planter

Rig på historie

Leve livet lidt langsommere

Egehøj – en Sydfynsk slægtsgård med passion for vin

Egehøj er en slægtsgård nær Faaborg Fjord, hvor historien rækker mange generationer tilbage. I dag danner gården rammen om vores arbejde med vin – både som importør og som fremtidig producent. Herfra ser vi ud over markerne og fjorden og arbejder med det, vi brænder for. Vi samarbejder med små, familieejede vinproducenter, der deler vores værdier: kvalitet, ærlighed og respekt for naturen. Fælles for dem er, at de laver vin i begrænsede mængder, med fokus på godt håndværk og karakter.

På Egehøj har vi også plantet egne vinstokke og følger udviklingen tæt. Ambitionen er at producere dansk vin med samme omhu, som vi finder hos vores samarbejdspartnere.

Egehøj er mere end en adresse – det er et sted, vi holder af at invitere andre ind i. Vi holder af at tale vin, dele viden og smage sammen med andre. Har du lyst til at høre mere om vores vine, samarbejde eller måske besøge os på Sydfyn, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Jens Martinus Pedersen
53626254
jens@egehojvin.dk 

Du finder Egehøj – som er en slægtsgård i fjerde generation smukt beliggende ved Faaborg Fjord på Sydfyn. Her er adgang til både Det Fynske Øhav og Svanninge Bakker.
Scroll to Top